SJ Malerfirmas forretningsgrundlag er fortrinsvis baseret på, at udføre alle typer af opgaver inden for malerfaget.

SJ Malerfirma er i dag et solidt firma med mange faste kunder indenfor erhvervslivet, entreprenører og private.

Vi tilbyder professionelt malerhåndværk og et flot resultat, som vi sætter en ære i at levere til tiden. Før enhver opgave forlades sørger vi for at der er ryddet & rengjort efter os.

Vi sætter en stor ære i vores arbejde og vi gør hvad vi kan for at passe godt på miljøet.

Tlf:  40892637 & 21826327
Ring og få et uforpligtende tilbud !! 


Maling af træværk som er ubehandlet.

Malet træværk er mindre modtageligt for smuds, lettere at rengøre og mindre følsomt over for fugt. Du kan få mange muligheder for flotte og spændende farvekombinationer ved at male døre, paneler eller skabe. En gang maling på gamle skabe og skuffer er fx en flot – og billig – måde at forny køkkenet på.

Før man maler indvendigt træværk, fx skabslåger, døre eller karme, er ofte udsat for fedt, snavs og stød. Det vil derfor være en fordel at vælge en maling, der giver en robust og let rengørlig overflade.
De blanke malinger er de mest robuste, men til gengæld kræver de, at overfladen er helt jævn, da genskinnet i malingen vil afsløre ujævnheder eller striber på overfladen. Så vælger du en helblank maling, må du være meget omhyggelig med både slibning, reparationer og selve malearbejdet. En halvblank maling vil i de fleste tilfælde være et godt kompromis. Den er lidt nemmere at arbejde med og er tilstrækkelig robust til langt de fleste overflader. Har du meget misligholdt og afskallet maling på dit træværk, kræver det meget grundig slibning og spartling.
I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at fjerne den gamle maling, inden du maler. Du kan enten bruge en farveafbrænder eller vælge at bruge Flügger Skrap lak- og malingfjerner, der kan blødgøre malingen, så du kan skrabe den af med en spartel.

Maling af træværk / træ

Malet træværk er mindre modtageligt for smuds, lettere at rengøre og mindre følsomt over for fugt. Du kan få mange muligheder for flotte og spændende farvekombinationer ved at male døre, paneler eller skabe. En gang maling på gamle skabe og skuffer er fx en flot – og billig – måde at forny køkkenet på.

En halvblank maling vil i de fleste tilfælde være et godt kompromis. Den er lidt nemmere at arbejde med og er tilstrækkelig robust til langt de fleste overflader. Har du meget misligholdt og afskallet maling på dit træværk, kræver det meget grundig slibning og spartling. I enkelte tilfælde kan det være nødvendigt helt at fjerne den gamle maling, inden du maler. Du kan enten bruge en farveafbrænder eller vælge at bruge Flügger Skrap lak- og malingfjerner, der kan blødgøre malingen, så du kan skrabe den af med en spartel. Du kan få mere udførlig vejledning i din lokale maler forretning.

Maling af vægge

De rette farver kan fremhæve rummets karakter og stil. Du kan få rum til at virke lysere og større eller mørkere og mindre, end de er. Farver kan medvirke til at fremhæve blandt andet møbler og malerier. En malet væg er desuden robust og nem at vedligeholde og rengøre. Du kan opnå en enkel og meget flot virkning, hvis du blot maler en enkelt væg, som du eventuelt kan afgrænse med en hvid frise på 10 cm. Du kan også skabe flotte effekter med lasurmaling og duppeteknik.
Før man maler man skal vælge maling alt efter, hvor stor en belastning væggen udsættes for. Blank maling er som regel mere robust og lettere at gøre ren end mat maling. Blank maling vil desuden fremhæve mønstereffekter og strukturer, mens mat maling kan kamuflere ujævnheder i væggen. Skal du male på tapet, skal du sikre dig, at tapetet sidder godt fast. Hvis det kun sidder løst enkelte steder, kan du fæstne det med lidt tapetklister. Sidder det meget løst, må du fjerne det helt. Skal du male på gammel maling, bør du kontrollere, om malingen sidder godt fast: Sæt et stykke tape fast på væggen og træk det hurtigt af. Følger der maling med, sidder den ikke godt nok fast, og du bør derfor være ekstra omhyggelig med afrensningen. Har du meget ujævne vægge eller vægge med mange revner og huller, er det stadig muligt at opnå en flot, jævn væg.

Glasvæv og Filt

Hvis du har vægge med mange revner, er glasvæv, filt eller Struktur en effektiv løsning. Alle tre produkter vil fungere som en armering, der modvirker flere revnedannelser og sikrer dig en robust væg. Du kan naturligvis også vælge glasvæv og Struktur alene pga. udseendet. I begge tilfælde vil væggen få en smuk struktur, som du kan overmale i den farve, du ønsker.
Før du opsætter glasvæv, filt Du kan få glasvæv i en fin, mellem eller grov udgave. Vælger du en fin eller en mellem udgave, kræver det, at du har en meget jævn væg, da alle ujævnheder vil kunne ses gennem væven. Grov glasvæv eller Struktur er lidt mere tolerante over for ujævnheder. Glasvæv fås kun i et mindre antal dessiner, men vælger du struktur, kan du vælge mellem mange forskellige mønstre. Der findes desuden en helt strukturløs udgave af glasvæv – kaldet glasfilt. Filten kan opsættes på samme måde som glasvæv, bortset fra at glasfilt skal skæres sammen – spørg Flügger farver, hvordan du gør. Der er små glasfibre i glasvæv, der kan gøre det lidt ubehageligt at arbejde med. Men du kan afhjælpe generne ved at bruge handsker.

Tapet

Tapeter giver dig mange spændende muligheder. Der findes farver, mønstre og motiver for enhver smag og til ethvert formål. Med mange af de nyeste mønstre og borter kan du på det nærmeste designe din egen bolig. Du er altid velkommen til at låne en Flügger tapetbog med hjem, så du i ro og mag kan overveje de mange muligheder.
Når du vælger tapet, skal du tage hensyn til brugssituationen. Bliver tapetet udsat for fedt og snavs, skal du vælge en vaskbar kvalitet. Sidder tapetet ikke udsat, kan du nøjes med et let vaskbart tapet. Du skal regne med, at hver tapetrulle rækker til 3-4 baner. En tapetrulle er 10,05 m lang og 0,53 m bred, så hvis du måler din væghøjde og tæller antal baner af 0,53 m, kan du regne ud, hvor mange ruller du skal bruge. Flügger farver forretningerne tager altid ubrugte ruller retur, så køb en ekstra for en sikkerheds skyld. Køb al tapetet på én gang, så du får ruller med helt identisk tryk og farvenuance.
Hvis der er mønster på tapetet, skal det ofte forskubbes fra bane til bane. På etiketten kan du se de såkaldte rapport-symboler, der viser, om tapetet har lige eller forskudt rapport, dvs. om det skal forskubbes eller ej.
Non-woven tapeter er fremstillet med en filtbagside, der hverken udvider sig eller krymper. Den skal derfor opsættes som glasvæv eller filt. Klæberen rulles direkte på væggen og de tørre baner sættes op, der skæres til ved loft og gulv. En nem og hurtig måde at opsætte vægbeklædning på.

Maling af vægge

Når man vælger maling, skal man tage hensyn til, om gulvet udsættes for fugt. Især kældergulve er udsatte, og her bør du udføre en simpel fugttest: Læg en tæt gulvmåtte eller tape et stykke plastik over ca. 1 m2 gulv. Lad det ligge et døgn og kontrollér så, om måtten eller plastikken er blevet fugtig, eller om der er kommet en mørk skjold på gulvet. Er det tilfældet, bør du male med den vandige Fluganyl, der tåler nedefrakommende fugt. Fluganyl kan derimod ikke anbefales til gulve med stor slidbelastning eller direkte vandpåvirkning – som fx garage eller vaskerum – så her bør du vælge den terpentin fortynd bare Flurethan.
Inden du maler, skal gulvet være tørt. Der må ikke være olie, fedt eller sæberester på gulvet. Du kan fjerne olie og fedt med Flügger Penselrens. Vask grundigt med en børste eller kost og skyl efter to gange med rent, varmt vand.
På nye betongulve er der ofte et tyndt slamlag, der skal fjernes inden behandling. Slib gulvet med en rondelsliber monteret med slibepapir korn 60. Tidligere malede eller lakerede gulve bør, efter afvaskning, ligeledes mat-slibes.


Maling af lofter

Loftet er med til at give rummet karakter. Med en mørk farve på loftet kan du få rummet til at virke mindre og mere intimt. Omvendt vil en lys loftfarve gøre rummet større og mere luftigt – især hvis du lader loftfarven gå et lille stykke ned ad væggen.

Inden du starter behandlingen, skal du vurdere, hvilken tilstand dit loft er i. Du kan bedømme tilstanden ved at gennemføre to simple prøver:
- Sæt et stykke tape fast i loftet og træk det hurtigt af. Følger der maling med, sidder den ikke ordentligt fast.
- Fugt en finger og gnid den mod loftet. Hvis du kan opløse malingen, er loftet tidligere malet med limfarve.

Viser prøverne, at loftet tidligere er malet med limfarve, eller at malingen ikke sidder godt fast, skal du være ekstra omhyggelig med afrensningen.
Hvis dit loft er meget medtaget – med mange revner og ujævnheder – kan du armere det med glasfilt, inden du maler. Det vil give dig et smukt, jævnt loft.

Få et uforpligtende tilbud

Skriv dit nummer og vi ringer dig op!